Skip to content

Passiv energi

Open source

Passiv energi begynder med det, der allerede findes: sollys, varme, vind, terræn og materialer. Ilua undersøger teknologierne åbent — fra den første kilde til det fysiske forsøg.

Stedets energi

Først landskabet. Så teknikken.Sol · læ · terræn · termisk masse

Det vi undersøger

Mindre tilført energi. Mere ud af stedet.

Spørgsmålet er, hvor meget sol, læ, orientering og lagret varme kan gøre, før der skal tilføres varme, lys eller mekanik. Derfor undersøges principperne som dele af samme fysiske system.

Sol og orientering

Form og placering bestemmer, hvor meget lys og varme der kan fanges gennem dagen og året.

Lys og refleksion

Reflekterende flader, optiske materialer og spektrumkontrol kan føre mere brugbart lys derhen, hvor det gør nytte.

Termisk lagring

Vand, sten, sand og bygningsdele kan optage varme, flytte den i tid og dæmpe store temperatursvingninger.

Mikroklima

Læ, terræn, sne og overflader påvirker belastningen på både planter, bygninger og tekniske systemer.

Første åbne model

Kan en varm væg forlænge vækstsæsonen?

Vi har kørt en første termisk model med et helt års vejrdata fra Narsarsuaq. Den undersøger, hvordan sol, læ og termisk masse kan ændre temperaturen tæt på en væg og længere ude i dyrkningszonen.

+27beregnede vækstdage tæt på væggen
+1,68 °Cberegnet årsmiddel tæt på væggen

Status: model. Resultatet er reproduceret i vores lokale testmiljø, men er endnu ikke målt i felten. Modellens egen usikkerhed er ±30–50 procent.

Modelkurver for temperatur og beregnet vækstsæson i Narsarsuaq
Referencekørsel med 8.760 timers vejrdata. Blå viser omgivelserne, orange dyrkningszonen og rød området tæt på væggen.
Sammenligning af mørk og lys termisk væg i modellen
Modellen sammenligner en mørk varmeabsorberende væg med lysere alternativer. Det er en beregnet forskel, som skal efterprøves med fysiske målinger.

Det åbne værksted

Fra kilde til fysisk forsøg.

På GitHub samler vi kilder, forudsætninger, kode og resultater, mens arbejdet tager form. Det første spor forbinder klimadata fra Narsarsuaq med solgeometri, vind og termisk masse.

En model kan pege på en mulighed. Et forsøg skal vise, om den holder. Derfor skal det være muligt at følge vejen fra antagelse og beregning til måling — også når resultatet kræver, at idéen bliver ændret.

Nogle spor kan ende som en detalje i Arctic ilua. Andre kan blive et selvstændigt værktøj eller en komponent. Det åbne arbejde gør forskellen mellem de to synlig.

Vær med

Følg forsøget — eller bidrag til det.

Har du en relevant kilde, et materiale, måleudstyr, kode eller praktisk erfaring, kan du hjælpe med at gøre næste forsøg bedre.