Der er gået noget tid siden sidste opdatering her på siden. Ikke fordi projektet har stået stille – tværtimod. Arbejdet er bare foregået lidt mere i tegninger, dokumenter, møder og mails end i synlige billeder udefra.
Men nu begynder tingene at samle sig.
Den første store milepæl er, at ansøgningen om arealtildeling i Narsarsuaq nu er sendt afsted og har været i høring. Projektet søger et samlet rammeområde på omkring 22 hektar på sletten. Det betyder ikke, at det hele skal opdyrkes eller bygges – langt fra. Tanken er netop det modsatte: at have plads til at arbejde langsomt og forsigtigt i landskabet, og kun bruge små dele ad gangen. I de første år vil det reelt kun være omkring et par hektar, der tages i brug.
Selve starten er meget beskeden.
Første skridt er at etablere et gartneri på 500-1000 kvm, fortrinsvist på friland med lettere (billige) dyrkningsmetoder som højbede, tunneldrivhuse og lav-teknologiske væksthuse efter nordkinesisk forbillede.
Desuden arbejder vi på at etablere det første prototype-væksthus på omkring 100 kvadratmeter denne sommer.
Det lyder måske småt, men pointen er netop at begynde i en størrelse, hvor man kan lære stedet at kende i praksis. Klimaet, jorden, logistikken, energien – alt det der kun rigtigt kan forstås, når man står midt i det.
Hele ideen med Ilua er egentlig ret enkel: at finde ud af, hvordan man kan producere friske fødevarer i Sydgrønland på en måde, der er robust, lokal og realistisk.
Væksthuset er derfor ikke tænkt som en klassisk importeret drivhusmodel. Konstruktionen er udviklet specifikt til forholdene i Narsarsuaq. En tung nordvæg, der lagrer varme, og en stejl sydvendt tagflade, som kan udnytte den lave arktiske sol. Under gulvet planlægges et stort sandbatteri, der kan lagre varme fra sommeren og give en stabil temperatur gennem vinteren.
Inde i huset bliver dyrkningen sandsynligvis en kombination af aeroponiske systemer og mere traditionelle metoder. Målet er at kunne dyrke tomater, jordbær og forskellige bladgrøntsager med meget lidt vand og relativt lavt energiforbrug. Systemet er designet til at recirkulere næsten alt vandet og bruge kunstlys i de mørke måneder.
Samtidig arbejder vi på de mere jordnære ting.
Der er lavet en samlet konceptplan for selve systemet i drivhuset – pumper, rør, ventilation, sensorer, lys og styring. Det hele skal kunne fungere stabilt og simpelt, også i et lille samfund langt fra reservedelslagre og specialteknikere.
Der er også begyndt at komme de første kontakter til virksomheder og fagfolk, som måske kan blive en del af projektet. Tanken er at udvikle løsningen i dialog med folk, der har erfaring med drivhuse og tekniske systemer.
Alt dette foregår stadig på tegnebordet.
Men det begynder at få form.
Hvis de næste skridt falder på plads – især arealtildelingen – er planen at begynde de første fysiske arbejder i Narsarsuaq i løbet af den kommende sæson. Først opmålinger og klargøring af området, og derefter selve prototype-væksthuset.
Ilua er stadig et lille projekt. Men ideen er enkel: at starte i det små, lære af stedet og bygge noget op over tid.
Vi skriver igen her, når næste kapitel begynder.