Vi er nu landet i Narsarsuaq og har brugt den første tid på at se området, landskabet og de konkrete arealer, som projektet skal tage udgangspunkt i.
Det gør en forskel at være her. På afstand kan man tegne, beregne og planlægge meget. Men først når man står i dalen, ser terrænet, vinden, solen, infrastrukturen og de faktiske afstande, bliver projektet for alvor konkret.
Siden den første projektbeskrivelse blev skrevet, er Agroprojekt Ilua modnet betydeligt. Det er ikke længere kun en idé om lokal fødevareproduktion i Arktis. Det er nu et konkret udviklingsprojekt med tekniske spor, partnere, arealafklaringer og et klart næste skridt.
Dialog med Drivadan A/S
Vi har indledt konkrete drøftelser med Drivadan A/S, som vi arbejder på skal blive en central teknisk partner i udviklingen af vores arktiske typevæksthus.
Målet er, at det første prototypevæksthus kan projekteres som et robust og realistisk byggesæt, der kan opføres i Narsarsuaq næste forår. Det skal ikke være et standardvæksthus flyttet nordpå. Det skal være et væksthus udviklet til arktiske og subarktiske forhold: vind, sne, lave temperaturer, lav vintersol og lange lyse somre.
Prototypeanlægget skal bruges til at teste konstruktion, materialer, termisk masse, dyrkningsmetoder og drift under reelle forhold.
Næste fase: teknologi og mikroklima
Vi har også haft en række møder og arbejder nu intensivt på at sikre finansieringen til projektets næste fase.
Den fase består især af to hovedspor:
- den teknologiske udvikling af Iluas arktiske typevæksthus
- et særskilt studie i mikroklima og landskabeligt dyrkningsdesign
Mikroklimasporet er blevet mere og mere centralt i arbejdet. For spørgsmålet er ikke kun, hvordan man bygger et væksthus i Arktis. Spørgsmålet er også, hvordan man former selve dyrkningsmiljøet omkring det.
Vind, sol, terræn, varmeophobning og læ betyder meget i Sydgrønland. Selv små ændringer i landskabet kan skabe store forskelle i temperatur, fordampning, sneforhold og vækstsæson.
Et lille stykke grundforskning
Så vidt vi kan se, findes der ikke meget konkret viden om, hvordan man designer det optimale mikroklima-anlæg som landskabelig struktur til arktisk eller subarktisk dyrkning.
Der findes erfaringer med læhegn, mure, terrasser, drivhuse og passive solsystemer. Men et egentligt, samlet studie af formen på et mikroklima-anlæg — tilpasset Sydgrønland — ser ud til at mangle.
Derfor er vi formentlig i gang med et lille stykke grundforskning.
De foreløbige beregninger peger på, at et optimeret mikroklima-design i de bedste scenarier kan forlænge dyrkningssæsonen på friland i Sydgrønland med omkring én til to måneder. Det er et betydeligt potentiale.
Men det er stadig indledende beregninger. De skal verificeres gennem simuleringer, modeller og senere praktiske forsøg på stedet.
Form, læ og varme
De første skitser peger på, at formen er afgørende.
Et effektivt mikroklima-anlæg ser ud til at skulle arbejde med en elliptisk eller parabolsk hovedform. Ikke som arkitektonisk pynt, men fordi formen kan styre vind, solindfald, varmeakkumulering og læ.
Grundidéen er et åbent dyrkningsrum, hvor en jordvold eller bærm omslutter anlægget. Bærmen er højere mod nord og lavere mod syd, så den beskytter mod kold vind og samtidig lader solen komme ind.
På den måde kan anlægget skabe et varmere, mere stabilt og mere dyrkningsvenligt rum uden at være et lukket væksthus.
Det er netop denne type passive løsninger, vi tror bliver afgørende for arktisk landbrug. Ikke kun mere energi, mere teknik og mere udstyr, men bedre brug af stedets egne kræfter: sol, terræn, læ, masse og form.
De næste skridt
Den kommende periode handler derfor om at få finansieringen, partnerskaberne og det tekniske grundlag på plads.
Og så har vi en helt ny hjemmeside i støbeskeen, som vil have meget mere og dybere information om projektet. Vi barsler også med en lille crowdfundingkampagne, men mere om det senere…
Bedste hilsner fra Narsarsuaq.
